I dag har været en af de dage hvor man har ærgret sig grøn og blå over, at markedet med tilhørende Tivoli havde sidste dag i går og at der ikke var en stand med børn til salg, eller at de omrejsende tivolier ikke bruger børn som billig arbejdskraft mere.
Jeg er faktisk i tvivl, om han måske var gået hen og blev besat som pigen i eksorcisten, dog uden opkast og hovedkarrusel. Og måske endda af flere personer.
Han kunne i hvert fald ikke huske det vi lige havde snakket om for to minutter siden (hør nu efter når vi snakker til dig. Jeg vil ikke have du slår din storebror. Stop med at ødelægge det vi andre laver. Osv.) på trods af at handlingen medførte konsekvenser som bla ingen Ipad resten af dagen (kan man leve uden youtube og minecraft?)
Desuden havde han en tildens til at snakke sort konstant, skrige, slå, drille og mere mere min hjerne har hjulpet mig med at blokere, så jeg fortsat elsker ham resten af vores liv. Og så er han ikke engang barnet med en diagnose.
Så knap så meget selvstændige børn i dag. Der skal jo balance til her i livet.
